Politikere tillader nyt mikrobryggeri i sommerhusområde.
Oddenvej 141, Overby Lyng på Sjællands Odde kommer til at huse et fremtidigt nyt mikrobryggeri. Et sted mange passerer forbi fra og til Mols-Liniens færger. På denne adresse – i et sommerhusområde – bor Jens Petersen, som ønsker at etablere et mikrobryggeri.
Netop fordi det er i et sommerhusområde, var der som udgangspunkt ikke udsigt til, at det ville blive godkendt. Men et politisk flertal i Odsherred Kommunes miljø- og teknikudvalg har besluttet, at der skal laves en lokalplan, så øl-brygning og øl-salg tillades. Nordvestnyt.dk skriver:
Beslutningen blev truffet med det snævrest mulige flertal, fire stemmer for og tre imod, og selvom udvalgets formand Henrik Jensen (K) er tilhænger af en venlig erhvervspolitik, så var han ikke med på lokale bajere.
– Det er da positivt med et mikrobryggeri, men det ligger i et område, hvor det ikke er lovligt at drive den slags, og det skal vi fastholde. Når det ligger ulovligt, og det ikke er en virksomhed, der er etableret, så synes jeg, at man skal fastholde lokalplanen, siger han.
Læs mere:
Bajere vandt over forvaltningen (Nordvestnyt.dk)
Ansøgning om tilladelse til etablering af mikrobryggeri på Oddenvej 141 (Odsherred Kommune)
[…] ny Odden Bryg, der ligger på Sjællands Odde, håber at kunne starte hen mod slutningen af året. Bag Odden Bryg […]