Opdateret med Kolding Bryglaugs egen efterfølgende omtale
3 udgaver af Kolding Bryglaugs imperial stout TV South Stout får i morgen, lørdag kl. 16 premiere på You’ll Never Walk Alone i Kolding.
De tre imperial stouts:
- TV South Stout Elderberries (8.8%) – med hyldebær
- TV South Stout Elderflowers (9.2%) – med hyldeblomst
- TV South Stout Kenya Coffee (8.4%) – med kaffe
Det bliver en kort fornøjelse, da der kun eksisterer et fad af hver.
TV South Stout blev brygget, da TV Syd var på besøg for at lave optagelser til serien Øl Turen, som for tiden sendes på en række af TV2’s regionale stationer. Manden bag You’ll Never Walk Alone, Torben Mathews, er medvært på denne serie, der besøger 8 danske mikrobryggerier.
For en uge siden havde Kolding Bryglaug premiere på deres første øl i år, Det’ godt nok koldt, en engelsk old ale. Ellers er Ridder Dulmers Ale – en dubbel, Lau(g)s Porter og Oaked & Smoked på vej. Den sidste er en barley wine, som skal være klar til Øllets Dag, 5. september. Ridder Dulmers Ale får premiere 27. februar.
Kolding Bryglaug er You’ll Never Walk Alone’s husbryggeri, hvis øl kun kan fås på fad der. 6 bryggere står bag det. De tog over, efter Torben Mathews stoppede samarbejdet med det nu lukkede Kolding Bryghus.
Læs mere:
Tapas & TV South Stout (Kolding Bryglaug)
Øl i vinterkulden – Åbent hus (Kolding Bryglaug)
Øl-TV: Ølturen med Torben Mathews (Beerticker.dk)
[…] – læs mere her […]