Black Rooster Brewery har premiere på 4 øl ved Ølfestival København 2010.
Black Rooster Brewery Mr. Smokey Dark Wheat (5,7%): Røget mørk hvede øl.
Lækker rund og fyldig Dunkelweizen, efter bedste sydtyske traditioner – og så alligevel ikke helt tysk ”reinheitsgebot”, for vi har valgt at tilsætte lidt engelsk tørverøget malt, bare for lige at give den lidt kant og attitude. IBU: 17.
Black Rooster Brewery Mr. Wheat (5,9%): Tysk/belgisk inspireret hvede øl.
Ahhh fristende frisk og aromatisk; sådan må en rigtig god sommer øl gerne smage i vores univers. Denne Hvede øl er brygget med en kombination, af tyske og engelske malte der giver den et bredere og mere fyldigt udtryk, end en traditionel Tysk Hvede øl – til gengæld har vi brugt en gærtype der giver masser af aroma til at fuldende balancen. IBU: 18.
Black Rooster Brewery No Name Stout (6,1%): Foreløbigt navn – der vil være en konkurrence ved ølfestivallen om det endelige navn.
Black Roosters Stout er mørk, fyldig og forførende cremet, på en måde der leder tankerne hen på, om dette kunne udgøre det for dagens hovedmåltid. Smagen er domineret af ristede noter, med et tydeligt præg af chokolade, kaffe og lidt lakrids, som stammer fra de forskellige ristede malte vi har anvendt. Bitterheden er moderat og humlearomaen er lav. IBU: 40.
Black Rooster Brewery No Name Stout – Oak n’ Islay Edition (6,3%): Foreløbigt navn.
Oak n’ Islay edition er No Name Stout lagret med egetræ, der har trukket en tid i lækker Skotsk Caol Ila whisky fra Islay. Egetræet bidrager med fine vaniljenoter, og den kraftige og røgede whisky bidrager med… ja whisky og noter af tørverøg. Nu har vi bevæget os væk fra morgenmåltidet, og er nærmest ved desserten – nyd den til et stykke rigtig god mørk chokolade, eller en god kop kaffe, og du er et skridt nærmere himmeriget. IBU: 40.
Mr. Wheat havde snigpremiere ved Valhal ølsmagning i januar. Mr. Wheat og og No Name Stout vil fremover være en del af det faste sortiment ved Black Rooster Brewery.
[…] Mr. Smokey Dark Wheat […]