Evil Twin Brewing har følgende øl med ved Ølfestival København 2011 – 26. til 28. maj.
Evil Twin Brewing Ashtray Heart (8,9%): Smoked Imperial Stout.
Usandsynlig tyktflydende, forførende mørk og smoking good. Ja en rigtig hjerteknuser. Vi anbefaler, at kun de virkelig veltrænede ølchamps tager kampen op med denne frygteligt vanedannende og overvældende gode røgstout. Pas på, mange oplever en mindre placebo-effekt ved indtagelse.
Ingredienser: vand, malt, peated malt, humle, gær.
Brygget ved De Molen.
Evil Twin Brewing The Trappist Wet Dream (6%): Ikke 8% som der står på etiketten.
En lækkerbrun ale boostet med ypperlige espressobønner og en skøn aroma af citrus – resultatet er fantastisk, forførende og fragmenteret – ja dine vildeste drømme i flydende form. Visualiseret af kunstner, John Casey og brygget eksklusivt til The Trappist. Altså ikke munkeordenen i Belgien, fordi de er jo ret så dygtige til at lave øl. Men The Trappist ølbar i Oakland, Californien, hvor solen skinner, stemningen er cool, og øludvalget er alt for svedigt.
Fad kommer på lørdag kl. 13 ved Ølfestival København. Ejeren af The Trappist, Aaron Porter er til stede.
Brygget ved Fanø Bryghus.
Evil Twin Brewing Yang (10%): Imperial Taiji IPA.
Her er den ene halvdel af en ‘Black and Tan’ øl. Ikke hvilken som helst Black and Tan, men den hvor en opblæst, tyktflydende stodder og en tilbagelænet, humlet fyr mødes, og perfekt øl-balance opstår. Bland Yang med Yin, eller nyd denne flabede gode Imperial IPA solo.
Ingredienser: vand, malt, humle, gær.
Brygget ved BrewDog.
Evil Twin Brewing Yin (10%): Imperial Taiji Stout.
Her er den ene halvdel af en ‘Black and Tan’ øl. Ikke hvilken som helst Black and Tan, men den hvor en opblæst, tyktflydende stodder og en tilbagelænet, humlet fyr mødes, og perfekt øl-balance opstår. Bland Yin med Yang, eller nyd denne ondsindede Imperial Stout solo.
Ingredienser: vand, malt, humle og gær.
Brygget ved BrewDog.
Evil Twin Brewing Taiji (10%): 50/50 blended udgave af Yang og Yin. Fik premiere ved Mikkeller Bar’s 1 års fødselsdag, men vil kun uregelmæssigt være tilgængelig på barer. Er ikke med ved Ølfestival København.
Evil Twin Brewing Soft Dookie Liqorice Lovers Delight (10,4%): Imperial Stout. Som kort omtalt et særbryg af Soft Dookie med lakrids, som kun var tilgængelig ved Mikkeller Bars 1 års fødselsdag. Brygget ved Amager Bryghus.
Evil Twin Brewing medbringer desuden følgende kendte øl til Ølfestival København: Before, During And After Christmas Beer, Catpiss, Disco Beer (fredag kl. 20), Istedgade Hipster Ale, Ryan And The Beaster Bunny og Soft Dookie.
[…] Twin Brewing: Been Smoking Too Long (8,9%) – Bourbon fadlagrede udgave af Ashtray Heart får også premiere ved Zwanze Day i Ølbutikken. Eneste gang på fad i Danmark – der kommer […]