Søgaards Bryghus har følgende øl med ved Ølfestival København 2011 – 26. til 28. maj
Søgaards Bryghus Espresso Stout (5,5%): Samarbejdsbryg med Kissmeyer Beer.
Glæd dig til at smage denne milde og fyldige stout tilsat koldtvandsekstrakt af afrikansk højlandskaffe. Den har en fin kaffearoma, som supplerer de ristede malte og den diskrete humlearoma. Espresso Stout er en oplevelse på egen hånd, men udmærker sig særligt som ledsager til chokolade og kraftige desserter. Espresso Stout er et resultat af et unikt samarbejde mellem den anerkendte brygmester Anders Kissmeyer, det Aarhusbaserede kaffehus KaffeMekka og Søgaards Bryghus. Vi håber du vil nyde Espresso Stout lige så meget, som vi nød at brygge den!
Øl brygget af: Bygmalt, honning, muscovadosukker, kaffeekstrakt, havre og humle.
Søgaards Bryghus medbringer desuden følgende kendte øl til Ølfestival København: Brown Ale, Børglum Kloster Abbedens Dubbel, Børglum Kloster Bispens Trippel, Fort Dansborg IPA, Gækkebryg, Jomfruhumle, Klosterbryg, Madam Weizen, Munkens Ale, Stout Noire, The Irish House Ale, The Irish House IPA, Utzon Blond og Utzon Dark.
[…] Søgaards Bryghus/Kissmeyer Beer Espresso Stout […]