Ørbæk Bryggeri relancerer pilsner fra det gamle oprindelige bryggeri.
Ørbæk Bryggeri Ør Bækker Pilsner (4,6%): Brygget med forbillede i den tjekkiske pilsner. Den har en frisk og let maltsmag med en liflig frugtagtig humle aroma, der giver øllet sin flotte bouquet. Bl.a. tysk Hallertau er brugt.
Hermed genlancerer Ørbæk Bryggeri en pilsner fra det gamle bryggeri. Oprindeligt startede familien Madsen bryggeriet i 1906 som et malt- og hvidtølsbryggeri.
Efter en konkurs i begyndelsen af 1970’erne overtog en gruppe borgere og mejeribestyrer Preben Faurholt bryggeriet. Fra 1986 blev han eneejer, og samme år lancerede bryggeriet for første gang en pilsner – Ør-Bækker. Efter nogle år hvor den blev brygget på Ørbæk Bryggeri, overgik brygningen af den til Lolland-Falster Bryghus. I 1996 bukkede bryggeriet under i konkurrencen med de store bryggerier.
Rømer familien overtog bygninger og udstyr i 1998, hvor de startede produktion af økologisk NaturFrisk sodavand. I 2002 blev brygningen af øl så genoptaget på Ørbæk Bryggeri – nu økologisk.
Den relancerede pilsner ser stort set ud som den oprindelige fra 1986. Den gamle pilsner kan ses her.
[…] 5: Ørbæk Bryggeri Ør Bækker Pilsner […]