Midtfyns Bryghus Carlsens IPA (7,6%): Brygget til Carlsens Kvarter i Odense.
En amerikansk inspireret IPA uden storhedsvanvid. Her får du hverken hint af ananas, abrikos eller citrus, men en IPA i navnets sande betydning! Rigelige mængder af Amarillo og Centennial humle gør Carlsens IPA til en solid smagsoplevelse midt i den danske øljungle. En IPA, som en IPA skal smage. IBU 80, EBC 27.
Brygget af Anders Hansen, hvis interesse for øl startede, da han fik job på det Carlsens Kvarter i Odense, et sted, hvor man hurtigt samler en stor ølviden. Anders udtaler selv “Jeg begyndte at brygge for kun 2 ½ år siden, da jeg syntes, at brygning var det næste skridt, jeg kunne tage. Jeg har ingen store meritter inden for min brygning og var derfor pavestolt over at få chancen for at brygge på et af Danmarks bedste og mest innovative bryghuse. Dagen var en kæmpe og lærerig oplevelse for mine kollegaer og mig.”
Frigives på Carlsens Kvarter 21. september kl. 15 – 17.
[…] Nyt på Beerticker.dk: Ny øl: Midtfyns Bryghus Carlsens IPA […]