Husbryggeriet Jacobsen har nu efter lang tids forberedelse frigivet limited edition brygget Original Dansk Ale.
Jacobsen Original Dansk Ale (6,0%): Denne øl er et forsøg på at genskabe en dansk øl, som den kan have set ud og smagt i første halvdel af 1800-tallet, lige før det bayriske lagerøls gennembrud. Altså dansk øl lige før Carlsbergs tid. Med fokus på oprindelige danske og nordiske råvarer.
En øl der er blevet arbejdet på i 5 år. Først af brygmester Jens Eiken, indtil han fik job ved Molson Coors i Storbritannien sidste efterår. Herefter fortsat af Jacobsens nye brygmester Morten Ibsen.
Original Dansk Ale er brygget med datidens hvidtøl som udgangspunkt. Hvilket ikke er lig nutidens hvidtøl. Den gang var hvidt øl rent faktisk lyst, og ikke nødvendigvis alkoholsvagt. Original Dansk Ale er brygget på hvid malt, der kan sammenlignes med nutidens engelske pale malts.
Humlen er Hallertauer Jacobsen. Øjvind Winge studerede i første halvdel af sidste århundrede danske humlesorter på Carlsberg Laboratoriet, hvor han kom frem til 10 egnede humler. Projektet blev opgivet i 1950’erne. Den gamle humlehave på Carlsberg blev så genfundet for 5 år siden.
Herefter blev disse Winge humler dyrket ved Per Kølster, Fuglebjerggaard, hvorefter man nåede frem til at arbejde videre med den såkladte Winge Nr. 5. Humleproducenten Hopsteiner gjorde herefter bl.a. humlen virusfri. I 2007 blev den så plantet ved den tyske humleavler Hubert Grabmaier, som er ekspert i dyrkning af gamle sårbare humlesorter. Sensommeren 2008 blev der høstet ca. 350 kg humle.
Man har fundet frem til en dansk bygsort – Gammel Dansk, som kunne have været dyrket i første halvdel af 1800-tallet. Altså ikke en højtydende bygsort som nutidens. Fra NordGen der har verdens største samling af historiske plantefrø. Opdyrket ved Hans Jørgen Nielsen på Fyn, hvor der blev høstet ca. 2 tons ligeledes i sensommeren 2008. Herefter maltet til hvid malt ved specialmalteri i Frankrig.
Et meget begrænset prøvebryg har tidligere været tilgængelig på besøgscentret, samt BogForum i forbindelse med præsentationen af Rolf Nielsens bog Den Danske Ale.
Man håber at sætte en større produktion i gang næste år – med salg fra normal detailhandel, skriver ErhvervsBladet.dk.
– I første omgang vil vi se om den meget bitre øl med stort humleindhold falder i vores kunders smag – det vil sige, at vi kun sælger det i vores souvenirbutik i Husbryggeriet, ligesom vi vil sælge den til særlige restauranter, der gør noget for øl til maden, siger Morten Ibsen, bryggerichef for Husbryggeriet.
Den er også med på Ølfestivallen i Valby.
Læs mere:
Jacobsen præsenterer Original Dansk Ale (Carlsberg)
Den detaljerede historie – går ud fra den er skrevet af Carlsbergs øl-historiker Bjarke Bundgaard:
Jacobsen Original Dansk Ale (doc – Carlsberg)
Ny Øl som i gamle dage (ErhvervsBladet.dk)
Fra arkivet:
The Beer of the Danish Golden Age (pdf – Rolf Nielsen, Scandinavian Brewers’ Review)
På jagt efter en dansk humle (Berlingske via FRI)
Carlsberg har noget i gære (Fyens Stiftstidende)
[…] Jacobsen Original Danish Ale (pdf) – Husbryggeriet Jacobsens nye brygmester Morten Ibsen ser nærmere på denne øl – tidligere omtalt her. […]