Hancock Bryggerierne har lancereret deres første økologiske øl.
Hancock Økologisk Pils (5%):
Økologisk malt og økologisk humle af fineste kvalitet er sammen med kold gæring og lang kold lagring ved 0° C. hovedingredienserne i denne økologiske pilsnerøl. Øllet er brygget i de afbilledede kobberkedler fra 1963, hvor bryggeriet blev bygget på den nuværende adresse, Humlevej i Skive.
Økologisk pilsnermalt fra det tyske malteri Bestmalz, der blev grundlagt i 1798. Malteriet er i dag leverandør til bryggerier over hele verden, og er certificeret som økologisk producent i både EU og USA.
Vores økologiske øl er brygget med økologisk Saaz humle fra Tjekkiet, ligesom der til denne økologiske pilsner bruges økologisk Tysk Hallertauer humle til at give øllet en mere markant bitterhed.