BeerHere Ammestout (6,5%):
Milkstout brygget med kaffe.
I 1800 tallets England bryggede man en ekstra kraftig og nærende stout til ammende mødre. Og da BeerHere er en virksomhed, der tager yngelpleje alvorligt, gør vi det samme.
Udover mælkesukker, som traditionen foreskriver, er der også tilsat et skvæt kvalitetskaffe, der forhåbentlig kan tilføre lidt opkvikkende koffein oven på de vågne nætter.
Og så nævner vi slet ikke noget om B-vitamin fra ølgæren, der findes i den kraftige og ufiltrerede øl. B-vitamin har i mere end hundrede år været anbefalet som kosttilskud til ammende møde.
Brygget af bygmalt, ristet byg, humle, melasse, kaffe, laktose, gær og vand.
Lanceres ved Ølkonsortiet i Aalborg torsdag d. 11. marts kl. 16. Meget passende eftersom den er brygget ved Søgaards Bryghus i Aalborg. Til ammende kvinder er der dobbelt smagsprøver!
[…] Ammestout […]