Beer Here – lig Christian Skovdal Andersen debuterer i USA med Dark Hops, en india black ale brygget på Nøgne Ø i Norge.
Beer Here Dark Hops (8,5%): Det er en stout humlet som en India Pale Ale med tydelig bitterhed og en tør finish. Øllet holder 8,5% alkohol og små 80 IBU. Den er brygget på Maris Otter Malt, røgmalt, britiske specialmalte og rørsukker. I både smag og aroma bærer den præg af en af mine favorithumler: Zeus (nogen gange kaldet Columbus eller Tomahawk), der er brugt i kedlen sammen med tjekkisk Saaz humle og alene som tørhumle. Den er lækker at drikke nu mens humlen er frisk, men da den er eftergæret på flasken har den bestemt også lagringspotentiale, vil jeg mene.
Oprindeligt skulle der ha’ stået “india black ale” på etiketten, men det ville de amerikanske myndigheder ikke godkende. Forbrugeren kunne jo tro, den var brygget i Indien. Har man ellers ikke hørt om mange amerikanske india pale ale’s? Den er produceret til eksport, men i løbet af april kommer et par paller til Danmark. Den importeres til USA af Shelton Brothers, som specialiserer sig i at bringe udenlandske kvalitetsbryggerier til USA.
På etiketten er der følgende advarsel: “Hops were harmed in the production of this beer”.
Læs mere:
Mr. Zeus og Mr. Saaz præsenterer Dark Hops (Beer Here)
[…] som den tidligere omtalte Dark Hops, er den også brygget på Nøgne Ø i Norge med henblik på eksport. Bl.a. til USA via specialisten […]