Ikke overraskende er Musikbryggeriet daCapo nu historie.
Musikbryggeriet daCapo har lukket taphanen og drejet nøglen om. Anpartsselskabet bag øllet er under konkursbehandling ved Skifteretten i Roskilde, fremgår det kortfattet i Roskilde Avis i dag.
At Musikbryggeriet daCapo nu helt lukker og slukker er ikke den helt store overraskelse. I slutningen af september sidste år forsvandt deres site fra nettet uden nogen forklaring. Og rygterne kørte om, at bryggeriet helt havde lukket.
Senere kom det frem, at det var overgået til at være et fritidsbryggeri, og nu satsede på at brygge de øl, som ikke var under Musikbryggeriet navnet. De økologiske øl til henholdsvis Søbogaard og Coop. Sidstnævnte under Engbo brandet. Og det forlød også, at brygger Henrik Lykkegaard ønskede at sælge.
Det fremgår af Roskilde Avis i dag, at ligesom for 5½ måned siden, ønsker Musikbryggeriet daCapo ikke at kommentere situationen.
Læs mere:
Gravøl hos Musikbryggeriet (Roskilde Avis)
[…] Bryghus, Peter Sonne, var vaks, da et andet mikrobryggeri, Musikbryggeriet daCapo fra Viby, gik konkurs. Han fik sikret sig bryganlægget til “en næsten uartig pris”, som bryghusformand Jens […]