Mikkeller Import bringer bl.a. Hill Farmstead, Stone Brewing samt det dansk/new zealandske bryggeri 8 Wired til Danmark.
Mikkel Borg Bjergsø har startet Mikkeller Import op, der har lagt ud med at distribuere norske Nøgne Ø og italienske Revelation Cat på fad.
Inden for et par uger ankommer der øl fra følgende amerikanske og canadiske bryggerier:
- Bluegrass Brewing Co. (Kentucky)
- Dieu du Ciel (Canada)
- Hill Farmstead Brewery (Vermont)
- Oggi’s Pizza & Brewing Co. (Californien)
- Pretty Things Beer and Ale Project (Massachusetts)
- Smuttynose Brewing Co. (New Hampshire)
- Stone Brewing Co. (Californien)
- Triple Rock Brewery & Alehouse (Californien)
- Weyerbacher (Pennsylvania)
Shaun Hill – Nørrebro Bryghus tidligere amerikanske chefbrygger – står bag Hill Farmstead Brewery, der debuterede med øl i april. Foruden han har kontraktbryggeriet Grassroots Brewing, der brygger på Fanø Bryghus.
Stone Brewing Co. har været længe ventet på det danske marked – verdens 9. bedste bryggeri på RateBeer Best 2010. Arbejder på at etablere et europæisk bryggeri.
Endvidere er der fra USA lavet aftaler med et par bryggerier mere – inklusiv Stillwater Artisanal Ales. Bag Stillwater står den amerikanske nomade-brygger Brian Strumke, som i september var på Fanø Bryghus for at brygge Grassroots Brewing/Stillwater Artisanal Ales Fleur Nories.
8 Wired Brewing Co fra New Zealand er også på vej. Danskeren Søren Eriksen står bag dette kontraktbryggeri, der forleden vandt guld ved BrewNZ Beer Awards med porteren The Big Smoke. Han startede oktober sidste år med penge vundet ved poker turneringer.
Der er også lavet aftaler med andre new zealandske og australske bryggerier.
Mikkel Borg Bjergsø har selv lavet aftalerne, men samarbejder med amerikanske Shelton Brothers angående bryggerierne fra USA og Canada. De står for det rent praktiske med at indsamle øllet og samlet sende det til Danmark. Shelton Brothers har ellers indtil nu specialiseret sig i import af kvalitetsøl til USA.
[…] Nyt på Beerticker.dk: Mikkeller nu også ølimportør […]