Som sædvanlig er der massevis af nyheder fra Mikkeller.
Julebryg: Igen i år er Mikkeller meget tidligt ude med nye julebryg. To fadlagrede udgaver af julebryg fra sidste år er nu til salg.
- Fra Via Til Bourbon (8%)
- Santas Little Helper 2010 Rum (10,9%)
Mikkeller Fresh Hop Kellerbier er tidligere omtalt – skulle være til salg om mindre end en måned. Friskhumlet øl på vej (Mikkeller)
Hill Farmstead Brewery/Mikkeller Daybreak er navnet på den Imperial Porter med appelsinskal, der blev brygget, da Mikkel Borg Bjergsø først på måneden besøgte Shaun Hill i USA. Forventes frigivet sidst i oktober i USA – nogle få fustager kommer til Danmark.
Mikkeller i USA: Invasion IPA (7%) har fået etiketgodkendelse i USA. Brygget ved Drake’s Brewing i San Leandro ved San Francisco. Fremstår klart som en Mikkeller øl – ikke et samarbejdsbryg. Interessant eftersom Mikkeller som omtalt nu vil til at kontraktbrygge ved et bryggeri i USA til markedet derovre.
- Maj: Mikkeller har kontraktbrygnings planer i USA (Beerticker.dk)
Mikkeller 19 (6,8%): Ud fra de 19 øl i Hop Series er der nu sammensat en øl med alle 19 humler i. Mikkel Borg Bjergsø har lavet humleprofilen baseret på afstemning blandt dem, der har smagt dem. Sammensætningen er: Simcoe 17,14%, Citra 15,72%, Amarillo 14,29%, Sorachi Ace 10,71%, Bravo 6,79%, Columbus 6,79%, Cluster 4,64%, Warrior 4,64%, Cascade 3,57%, Centennial 3,57%, Palisade 2,86%, Challenger 1,43%, Galena 1,43%, Magnum 1,43%, Mt Hood 1,43%, Tettnanger 1,43%, Nugget 0,71%, Super Galena 0,71%, Williamette 0,71%. Etiketten er den netop godkendte i USA.
- April: Nye øl: Mikkeller Hop Series (Beerticker.dk)
Mikkeller Beer Geek Brunch Weasel Cognac Barrel Edition (10,9%) er på vej – etiket godkendt i USA. Efterfølger Bourbon, Highland og Islay udgaver.
[…] Mikkeller 19 (6,8%) har nu fået premiere ved Mikkeller Bar, København. Sammensat ud fra de 19 øl i Single Hop Series med alle 19 humler i. Mikkel Borg Bjergsø har lavet humleprofilen baseret på baseret på afstemning blandt dem, der har smagt dem. Se humle sammensætningen her. […]