Foreløbig solgt for 284.000 kr. aktier. Eddie Szweda sender nu øl til sit fødeland.
Midtfyns Bryghus har indgået aftale om eksport til USA med Shelton Brothers, der specialiserer sig i import af kvalitetsøl til USA. Der er tale om de to øl, der blev Årets Danske Ølnyhed i 2007 og 2009 – 1680 flasker af henholdsvis Imperial Stout og Chili Tripel. Ordren forventes afsendt i den her uge. Den amerikanske udgave af Imperial Stout etiketten ses her.
Eddie Szweda, Midtfyns Bryghus siger om Shelton Brothers til Fyns Amts Avis:
– Det er tre brødre, som har firmaet. Den ene rejser rundt overalt for at finde nye produkter. Jeg mødte ham til Europæisk Ølfestival i København, et træf under Danske Ølentusiaster. Han smagte alle vores produkter. Tre måneder senere fik jeg en mail om, at de gerne vil købe de to typer øl, fortæller Eddie Szweda.
Om den igangværende udvidelse af aktiekapitalen skriver Fyns Amts Avis:
Midtfyns Bryghus indledte i fjor en udvidelse af aktie-kapitalen. Indtil videre er solgt 142 aktier til en pålydende værdi af 2000 kroner. – Det er tilfredsstillende. Jeg har valgt ikke at gå ud at bruge millioner til markedsføring. Jeg tager det stille og roligt og regner med at nå de 300 inden nytår. Og er der solgt 600 til nytår, så stopper vi udvidelsen. Mest realistisk regner jeg med et sted mellem 500 og 1000, siger han.
Der udbydes mellem 300 og 2.000 nye B-aktier hver pålydende på 2.000 kr. Altså potentielt op til 4 mio. kr i ny aktiekapital – mindstetegningen er på 600.000 kr. Aktierne udbydes til kurs 105. Tegningsperioden er 8. april i år til 7. april 2011.
Læs mere:
- Præmie-øl eksporteres fra Midtfyn til USA (fyens.dk)
Fra arkivet:
- Midtfyns Bryghus ligger op til udvidelse via aktieemission (Beerticker.dk)
[…] Nyt på Beerticker.dk: Midtfyns Bryghus eksporterer til USA […]