Foreløbigt er der øl med fra 41 bryggerier og 8 ølbarer på øl-cruisen fra Italien til Barcelona og retur.
Middelhavs øl-cruisen Un Mare di Birra – “et hav af øl”, gentages som omtalt i år. Går også i år fra Rom’s havneby Civitavecchia til Barcelona og retur igen 16. til 19. juni. Der sejles med Grimaldi Lines på deres regulære rute. Un Mare di Birra arrangeres igen af Manuele Colonna, der står bag ølbaren Ma Che Siete Venuti a Fà i Rom. Blev udråbt til verdens bedste ølbar af RateBeer i 2010. Øl-cruisen blev arrangeret første gang sidste år i anledning af ølbarens 10 års jubilæum.
En foreløbig liste over 41 bryggerier er netop offentliggjort. Der vil være øl med fra de her bryggerier – og mange af bryggerne vil selv være med på skibet.
- Belgien: 3 Fonteinen, Cantillon, De Struise Brouwers
- Danmark: Evil Twin Brewing, Fanø Bryghus
- England: Steel City Brewing
- Frankrig: Brasserie de Fleurac, Brasserie de la Senne, Brasserie des Garrigues, Brasserie Theillier, Brasserie Thiriez, Craig Allan, Lepers
- Holland: Brouwerij de Molen, Emelisse, Jopen Bier, Sint Christoffel Bier
- Italien: Birrificio BI-DU, Birrificio del Ducato, Birrificio Emiliano, Birrificio Endorama, Birrificio Indipendente Elav, Birrificio Montegioco, Toccalmatto, Brewfist, Birra Del Borgo, Extraomnes, Birrificio Artigianale Foglie d’Erba, LoverBeer, Birra Stavio
- Norge: Lervig Aktiebryggeri
- Schweiz: BFM
- Sverige: Oppigårds, Nils Oscar, Nynäshamns Ångbryggeri, Närke Kulturbryggeri
- Tyskland: Freigeist Bierkultur, Gasthaus-Brauerei Braustelle, Gänstaller-Bräu
- USA: Dogfish Head, Stillwater Artisanal Ales
I år deltager en række ølbarer også:
- Ølbarer: Moeder Lambic (Belgien), Oliver Twist (Sverige), ´t Arendsnest (Holland), La Capsule (Frankrig), Bierkompass (Tyskland), Ma Che Siete Venuti a Fà (Italien), Sherwood Music Pub (Italien), The Dome (Italien)
På øl-cruisen vil der være ølsmagninger, møder og debatter med internationalt kendte øl-eksperter. Betalingen for øl-cruisen inkluderer alt det øl, man kan drikke. Maden, som Grimaldi Lines står for, er til gengæld ikke noget at råbe hurra for. Men det kompenserer øldelen rigeligt for, ved Beerticker.dk af egen erfaring (billede fra sidste år).
Skibet vil være 1½ døgn i Barcelona, inden der sejles tilbage til Italien.
Læs mere:
- Un Mare di Birra 2012 (via Facebook)
- 2011: Beerticker.dk på øl-cruisen Un Mare di Birra (Beerticker.dk)
- 2011: Øl-cruise på Middelhavet – Un Mare di Birra (Beerticker.dk)
[…] Bryghus: Efter Ryan Witter-Merithew har deltaget i øl-cruisen Un Mare di Birra senere på måneden, skal han lave et samarbejdsbryg […]