Opdateret
Restaurant Bryggen i Thisted bliver det femte sted Martin Engelbrecht Schau brygger.
Martin Engelbrecht Schau fra Holstebro – stifter af det lukkede Baggaardsbryggeriet – er nu også freelance brygger ved Restaurant Bryggen i Thisted. I dag er første gang han brygger, efter aftalen blev indgået sidst i det netop overståede år. Fremover brygger han al øl ved Restaurant Bryggen.
Martin Engelbrecht Schau er i forvejen freelance brygger ved Bøllingsø Bryghus og Mylius-Erichsen Bryghus. Foruden han har sit eget lille bryggeri Malt & Stål. Endvidere hjælper han ind imellem også Nibe Bryghus brygmester Antoni Aagaard Madsen, hvor et par af Baggaardsbryggeriets øl nu også brygges.
Der skal brygges gamle opskrifter, foruden der udvikles nye ved Restaurant Bryggen.
Tilbage i 2007 gæstebryggede Martin Engelbrecht Schau den gamle Baggaardsbryggeriet øl Black Celebration ved Restaurant Bryggen. I 2009 blev han uddannet til diplombrygger.
[…] Som omtalt overtog Martin Engelbrecht Schau i januar arbejdet som brygger ved Restaurant Bryggen i Thisted. Efter Christian Skammelsen. […]