Som det har fremgået af Beertickers omtale, så får den nye københavnske ølbar Taphouse seriøst mange haner. Nu er det offentliggjort, at der er tale om hele 60 haner.
Taphouse skriver i dag:
De fleste kan nok på baggrund af navnet regne ud at det drejer sig om fadøl. Planen er at have intet mindre end 60 haner, og det er forhåbentlig omsonst at fortælle at alle haner vil være vores egne, ingen andre end os selv har indflydelse på hvad der skal på! De skal fyldes med skiftende gode sager, som vi kan servere ved forskellige temperaturer fra kølerum i kælderen. Øllet vil således være på køl hele tiden hvilket sikrer den bedste holdbarhed.
Lige nu knokler vi på med at få sat lokalet i stand så vi kan åbne for disse 60 haner og lade øllet flyde. Der vil blive et gæsteareal i stueetagen på rundt regnet fire gang Ølbarens areal, ca. 130 m²
Der er også køkkenplaner som vil blive realiseret lige så snart vi har fået lidt penge i kassen. Der vil blive tilbudt et lille kort med simpel, gedigen kvalitetsmad der går godt i spænd med øl, naturligvis.
Og så er der omkring 70 m² i kælderen som vi sætter i stand senere, så der bliver plads til endnu flere ølglade gæster.
Taphouse er placeret meget centralt i København, Lavendelstræde 15 – tæt ved Rådhuspladsen. Det er de samme folk som står bag Ølbaren på Nørrebro, der nu åbner Taphouse.
Læs mere:
- Januar: Den nye store københavnske ølbar Taphouse går nu i gang med indretningen (Beerticker)
- 2013: Ny stor ølbar i centrum af København (Beerticker)