I samarbejde med Danske Ølentusiaster kåres årets bedste julebryg ved julebrygfestival 20. november.
ØLentusiasteNs redaktør Ole Madsen – der også er ølanmelder ved Ekstra Bladet – skriver ved ale.dk:
Lørdag den 20. november afholder og arrangerer Ekstra Bladet en julebrygfestival, hvor alle danske bryggerier er inviteret til at deltage. Danske Ølentusiaster bakker op om festivalen, der afholdes i Pressen, Politikens tidligere trykkeri, på Rådhuspladsen i København fra kl. 10-20.
Der forventes et sted mellem 30 og 40 stande, og kun en uge efter at invitationen er sendt ud, har 10 bryggerier allerede meldt deres ankomst.
Årets bedste julebryg vil kåret af både publikum og et ekspertpanel, og ekspertpanelet vil primært bestå af medlemmer og smagsdommere fra Danske Ølentusiaster.
Tidligere har publikum kåret årets bedste julebryg ved Danske Ølentusiasters provinsfestivaller – de festivaller er nu historie.
Læs også:
[…] Nyt fra Beerticker.dk: Julebrygfestival arrangeret af Ekstra Bladet […]