Jelling Bryggeri er som tidligere nævnt klar til kapitaludvidelse. Nu opdateret med detaljer på deres eget site.
Den nuværende kapital på 700.000 kr. udvides i det kommende halvår til 2.400.000 kr. Det blev enstemmigt vedtaget på bryggeriets generalforsamling d. 19. maj, hvortil godt 50 aktionærer var mødt op. Det betyder, at de 249 personer og firmaer, der har købt tegningsret til en aktie, nu endelig kan blive aktionærer. Men det betyder også, at alle andre fra d. 5. september får mulighed for at blive aktionærer i bryggeriet.
Lørdag d. 5. september forventes nemlig at blive dagen, hvor første spadestik på Byens Hus foretages. Indrykningen i Byens Hus sker om godt et års tid. Jelling Bryggeri kan forevise et driftsoverskud på godt 50000 kr. før skat på trods af, at der har været en del investeringer i startfasen.
De fremmødte på generalforsamlingen blev præsenteret for en prøvebryg, der er blevet brygget på det anlæg, som meget vel kan komme til at stå i cafe-miljøet i Byens Hus om godt et års tid. Brygger Kurt Berg Rasmussen har sammen med Bjarne Nielsen og Erik Øglund Jensen været i Nürnberg for at afprøve anlægget, og de fremmødte på generalforsamlingen kunne konstatere, at anlægget kan brygge rigtig godt øl.
Inden der kan investeres i det flotte anlæg, skal kapitalforhøjelsen imidlertid gennemføres, og det gav generalforsamlingen bestyrelsen den fulde opbakning til at gøre, skriver Jelling Bryggeri på deres site.
Jelling Bryggeri har som midlertidig fantombryggeri først fået brygget ved det nu konkurslukkede Raasted Bryghus. Nu brygges der ved Warwik Bryghus.
Læs mere:
Jelling Bryggeri klar til kapitaludvidelse (Jelling Bryggeri)
[…] Jelling Bryggeri på vej mod eget bryganlæg – Jelling Bryggeri er som tidligere nævnt klar til kapitaludvidelse. Nu opdateret med detaljer på deres eget site. Den nuværende kapital på 700.000 kr. udvides i det kommende halvår til 2.400.000 kr. Det blev enstemmigt vedtaget på bryggeriets generalforsamling d. 19. maj, hvortil godt 50 aktionærer var mødt op. Det betyder, at de 249 personer og firmaer, der […] […]