Det overskud som ikke blev til noget i 2010 grundet valutakurs tab skulle komme i år.
Det overskud, som Indslev Bryggeri blev snydt for sidste år, forventes i år. Sidste år blev bryggeriet ekstraordinært ramt af, at et lån i schweizerfranc gav et kurstab på næsten 800.000 kr. Havde det ikke været for det, så var det blevet til et overskud på over 200.000 kr. I stedet for blev det til et underskud efter skat på 556.000 kr.
Men bryggeriets første overskud skulle komme i år. Indslev Bryggeri’s direktør Anders Busse Rasmussen siger til Fyens Stiftstidende:
– Vi ser lyst på fremtiden. Vi oplever en ret stor fremgang år efter år, og jeg ser frem til et plus på 2011-regnskabet. Vi havde sådan set et godt år i fjor. Men så havde vi et lån i schweizerfranc, som ikke var godt.
Faktisk er der nu så travlt ved Indslev Bryggeri, at der ud over den tyske brygmester Stefan Stadler også er ansat Torben Steenholdt. Han har en meget solid baggrund – først som brygmester ved det gamle lukkede Brøckhouse. Efterfølgende var han brygmester ved Vejle Bryghus – her blev han afskediget i maj som led i besparelser.
Ikke frit tilgængelig: Indslev Bryggeri øjner lys forud (Fyens Stiftstidende)
Fra arkivet:
- Indslev Bryggeri ramt af valutakurstab (Beerticker.dk)
[…] Indslev Bryggeri forventer overskud i år (Beerticker.dk) Filed Under: Nyheder & mikro […]