Slotsbryggeriet Føniks vil fortsætte med at bruge Slotsbryggeriet navnet efter skilsmissen fra Gavnø Slot.
Næstved har nu to bryggerier med Slotsbryggeriet i navnet – Slotsbryggeriet Føniks og Slotsbryggeriet Gavnø. Slotsbryggeriet Føniks vil fortsætte med at bruge det navn efter skilsmissen fra Gavnø Slot.
Slotsbryggeriet Føniks har ret til at bruge Slotsbryggeriet navnet, oplyser Leif Jeberg til Beerticker.dk på vegne af bryggeriets bestyrelse.
Slotsbryggeriet Føniks er registreret med følgende navne ved Erhvervsstyrelsen:
- Slotsbryggeriet Føniks ApS
- Binavn: Næstvedbryggeriet Føniks ApS
- Binavn: Slotsbryggeriet ApS
- Binavn: Slotsbryggeri ApS
Leif Jeberg uddyber over for Beerticker.dk:
– Vores selskab vil naturligvis til enhver tid anvende vores lovligt registrerede navne i situationer, hvor vi anser det for en forretnings- og markedsmæssig fordel.
Tilbage i januar sagde Helle Reedtz-Thott, Gavnø Slot til Beerticker.dk, at Slotsbryggeriet Føniks ikke længere kunne bruge Slotsbryggeriet i navnet:
– Det er korrekt, at vi gav tilladelse til, at Næstvedbryggeriet Føniks ApS, så længe de producerede øl på Gavnø, kunne kalde sig “Slotsbryggeriet Føniks ApS”. Det er ikke længere aktuelt og heller ikke hensigtsmæssigt med den nye lokalitet.
Slotsbryggeriet Gavnø er registreret med følgende navne ved Erhvervsstyrelsen:
- Slotsbryggeriet Gavnø ApS
- Binavn: Slotsdestilleriet Gavnø ApS
- Binavn: Slotskilden Gavnø ApS
Inden Gavnø nu etablerede eget bryggeri, var Slotsbryggeriet Gavnø navnet for længst allerede i brug af Gavnø. Under det navn sælges øl i Irma. Før brygget af Slotsbryggeriet Føniks til Gavnø – nu brygger Slotsbryggeriet Gavnø det selv.
Som omtalt i går afholder Slotsbryggeriet Føniks ekstraordinær generalforsamling den 29. marts, alene med det formål at få Helle Reedtz-Thott ud af bestyrelsen. Læs mere her:
- Føniks vil have Gavnø’s Helle Reedtz-Thott ud af bestyrelsen (Beerticker.dk)
Papsø siger
Javel, men med hvilken troværdighed vil Føniks kalde sig et slotsbryggeri, når det er beliggende i et industrikvarter i Næstved?