Opdatering: 19 haner er nu i brug ved Fermentoren.
Ølbaren Fermentoren på Vesterbro, København holder i morgen – fredag den 21. september – et års fødselsdag fra kl. 13. De 100 første øl vil være gratis foruden en helstegt gris spises – også gratis. Den kommer på grillen kl. 13. Fermentoren åbnede netop 21. september sidste år.
Antallet af haner udvides nu fra 10 til de omtalte 20 planlagte. 19 haner er aktuelt nu i brug – se her hvad der er på.
Fermentoren er også meget tæt på at blive til en brewpub. Croocked Moon Brewing’s Søren Parker Wagner ejer Fermentoren sammen med Jay Pollard. Planen er, at der skal brygges øl både under henholdsvis Croocked Moon Brewing og Fermentoren navnet. Som Søren Parker Wagner siger, skal der nu virkelig eksperimenteres løs. Inklusiv fadlagrede og sure øl. Croocked Moon Brewing har indtil nu været et kontraktbryggeri.
Senest er der kommet to nye øl fra Croocked Moon Brewing. Lawnmower Simcoe (6%) – nr. 3 i Lawnmover single hop serien. Samt Rumble (6%) – en Robust Porter.