Opdateret med omtale
Tre Evil Twin Brewing øl brygget i USA, hvor det er planen, at der fortsat skal kontraktbrygges.
Evil Twin Brewing’s Jeppe Jarnit-Bjergsø var to uger siden i USA for at brygge tre øl. Dels den første økologiske øl fra Evil Twin – en IPA brygget på et uspecificeret bryggeri i Californien.
Desuden er der brygget på Westbrook Brewing Co. på østkysten i South Carolina. Dels den kendte Biscotti Break – en Porter. Samt en ny stærkt humlet Barley Wine på 12%.
Med på Westbrook Brewing var Fanø Bryghus amerikanske brygmester Ryan Witter-Merithew – de fleste af Evil Twin Brewings øl kontraktbrygges på Fanø Bryghus. Brian Ewing fra Evil Twin’s amerikanske importør Twelve Percent var også til stede.
Samtidig bryggede Brian Strumke, Stillwater Artisinal Ales også på Westbrook Brewing. Stillwater forhandles også af Twelve Percent – endvidere har Brian Strumke været på Fanø Bryghus for at brygge.
Jeppe Jarnit-Bjergsø (billedet) håber på, at nogle eller alle af de øl brygget i USA i mindre omfang også kommer til Danmark.
Det er planen, at der nu løbende skal kontraktbrygges på det ene af de to bryggerier, hvor Evil Twin netop har brygget.
Evil Twin Brewing er således nu stort set samtidig med Mikkeller begyndt at kontraktbrygge i USA. Åbenbart de første fra Europa der gør det.
Februar 2012 deltager Evil Twin Brewing som det første europæiske bryggeri i BeerAdvocate Extreme Beer Fest. BeerAdvocate, der mest er fokuseret på USA, er den store konkurrent til RateBeer.
Aktuelt er Evil Twin Brewing i øvrigt nr. 1 på RateBeers liste over højest bedømte øl, der er frigivet i november. Med 2011 udgaven af Christmas Eve at a New York City Hotel Room. Er sammen med 9th Symphony, Høkerens Jubilæums Øl, Soft Xmas aka Pretty Please With A Cherry On Top og Ron And The Beaster Ryan de seneste nye øl fra Evil Twin Brewing.
Læs mere:
- Evil Twin Brewing and Stillwater Artisanal Ales to brew at Westbrook (TheDigitel Charleston)
- Hilsen fra SC, USA (RateBeer)
- Evil Twin Brewing to step up U.S. production (Beernews.org)
Fra arkivet:
- Evil Twin Brewing lanceres i USA (Beerticker.dk)
[…] Som omtalt kontraktbrygger Evil Twin Brewing nu i USA. Der er brygget ved Westbrook Brewing Co. på østkysten i South Carolina, samt ved et ikke offentliggjort bryggeri i Californien. På et af de to bryggerier skal der fremover løbende kontraktbrygges i USA – det forventes at Evil Twin Brewing fremover kommer til at brygge mest i USA. […]