Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen har testet fire nye danske påskebryg, der er til salg i Coops butikker.
Tre af de fire øl får fire af de seks mulige stjerner.
Indslev Bryggeri Frederiks Påske:
Forårsfrisk smag og aroma med krydrede noter af gær, nybagt hvedebrød, æbler, nelliker og en snert citrus.
Rækker Mølle Bryghus Påske Bryg:
Den vestjyske påskebryg kan bedst beskrives som en fusion mellem en belgisk witbier og bayersk hefeweizen med spinkle indslag af frisk gær, bananer og appelsiner.
Svaneke Bryghus Påske Lise:
Den dybt ravfarvede Påske Lise har en veldrejet maltkrop med friske, frugtrige og krydrede noter. Tilmed spores der blomster i bouqueten og korn, karamel og nødder i smagen.