Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen har smagt på 4 “alternative pilsnere”. Det vil sige ikke de sædvanlige dominerende pilsnere fra de store bryggerikoncerner, vi kender på det danske marked.
The Sinner Series Greed fra Amager Bryghus får 5 af de 6 mulige stjerner:
Normalt er det ikke de danske mikrobryggeriers spidskompetence at brygge pilsnere. Men af de syv øl i Amager Bryghus’ ølserie, The Sinner Series, der er inspireret af de syv dødssynder, er en vaskeægte sydtysk pilsner. For at illustrere dødssynden grådighed har bryghuset ifølge dem selv brygget en røvbillig øl for at sælge den til en premium pris. Den urimeligt dyre pilsner er dog en velsmagende oplevelse med berigende noter af malt, friskbagt brød, hø og sommerblomster. Pikant, let bitter finale.
Økologisk Thy Pilsner fra Thisted Bryghus får også 5 stjerner:
Thisted Bryghus’ Økologisk Thy Pilsner, som blev lanceret i 1995, var den første økologiske øl, der bed sig fast i markedet, er still going strong. Ren i udtrykket med indslag af korn, æbler og nyslået hø. Let sødmefuldt antrit, men tør, bitter afslutning. Det forlyder, at økoøllen er den mest solgte øl på Christiania under navnet Christiania Økologisk Thy Pilsner. Glimrende letløbende hverdagspilsner både i fristaden, Thy og resten af Danmark.
- 5: Amager Bryghus The Sinner Series Greed
- 5: Thisted Bryghus Økologisk Thy Pilsner
- 4: Konrad Světlý Ležák 11°
- 2: Pabst Blue Ribbon
Ikke frit tilgængelig: Alternative pilsnere (Ekstra Bladet)