Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen har testet øl fra fire danske bryggerier, som man kan besøge på den ene eller anden måde. Enten i form af en restauration eller gårdbutik.
Mark 1 Enghø fra Herslev Bryghus får de maksimale seks stjerner:
Herslevs Bryghus’ hø-øl er indtil videre årets nye øl. Ægte terroir, når det er bedst. … en lækker frugtsyrlig øl med friske indslag af æbler, rabarber og stikkelsbær. Den unikke bonderøvsøl vækker minder om cider og knastør sherry, og den kan nydes på samme måde som champagne.
Sauna IPA fra Svaneke Bryghus får ligeledes seks stjerner:
Sauna IPA er ifølge brygmesteren en velegnet øl efter en tur i sauna. I hvert fald er den læskende og velgørende bitter med svedige sauna-noter, som for eksempel fyrrenåle, skovbund og citrus.