Ekstra Bladets ølanmelder Ole Madsen har testet fire danske julebryg, der er kontraktbrygget.
Phister De Noël – en Imperial Stout – fra Flying Couch Brewing får de maksimale seks stjerner:
Sofabryggeriets julebryg, der er opkaldt efter hunden Phister, er brygget på Herslev Bryghus. Det er en kulsort øl, hvor der i bouqueten og den bløde smag er noter af mørkristet malt, chokolade, lakrids og vanilje. Vuffeli vov for en god øl.
Peter Sonne, der står bag Flying Couch Brewing, arbejder bl.a. også som brygger ved Herslev Bryghus.
Bjældebryg fra Brygværket får fem stjerner:
Det frugtbare makkerskabs sorte juleporter, som er brygget på Ørbæk Bryggeri, er overraskende spinkel, dog med rustikke indslag af rugbrød, kaffe og lakrids. Letheden understøttes af en behagelig tør og letbitter finale.
- 6: Flying Couch Brewing Phister De Noël (brygget ved Herslev Bryghus)
- 5: Brygværket Bjældebryg (brygget ved Ørbæk Bryggeri)
- 4: Pladderballe Bryghus Sokkeøl (brygget ved Svaneke Bryghus)
- 4: Scullery Brew Christmas Extra Stout (brygget ved Ørbæk Bryggeri)