Opdateret med medieomtale
Den store bryggeri fagmesse Brau Beviale 2010 i Nürnberg, Tyskland 10. til 12. november får i år en dansk fællesstand.
DANSK ØL SKAL FLYDE I TYSKLAND!
Deltag i den første danske fællesstand på Tysklands førende bryggerimesse.
”Brau Beviale 2010“ er en af Europas førende fagmesser inden for helhedsløsninger og underleverancer til bryggeri- og drikkevareindustrien. Den danske ambassade i Berlin organiserer for første gang en dansk fællesstand på messen. Fællesstanden er et nyt og innovativt fælles eksportfremstød, der gennemføres i samarbejde med Dansk Brygmesterforening.
”Brau Beviale 2010” løber fra den 10.-12. november 2010. Messen er komplet udsolgt, men det er lykkes ambassaden at sikre en god standplads med god eksponering til en dansk fællesstand, hvor danske virksomheder får deres produkter eksponeret for mere end 35.000 professionelle besøgende.
Messen henvender sig primært til ledende fagfolk i industrien samt fagfolk fra produktion, marketing og indkøb. Messen giver danske virksomheder mulighed for at vise deres produkter frem og se, hvad andre virksomheder kan tilbyde. Ambassaden vil også være behjælpelig med at finde nye samarbejdspartnere og skabe nye kontakter.
For yderligere information, kontakt venligst:
Danmarks Ambassade i Berlin
Rie Rosenstand Tlf. +49 30 5050 2123
E-mail: rieros@um.dk
Opdatering – formelle indbydelse linkes der til nederst her:
- Dansk øl skal flyde i Tyskland (ale.dk)
[…] Nyt på Beerticker.dk: Dansk fællesstand på Brau Beviale […]