Opdateret med medieomtale
Kvalitet af humle i Central Europa truet af klimaforandringer. Medfører det fremtidig stor dyrkning af humle i Danmark?
Klimaforandringerne får også konsekvenser for øl-branchen.
Konkret er det nu tilfældet for humleproduktionen i Tjekkiet. Klimatolog Martin Mozny fra Tjekkiets Meteorologiske Institut har undersøgt, hvad temperaturstigningerne har betydet for kvaliteten af Saaz humle, som bl.a. bruges til tjekkisk pilsner, skriver New Scientist.
Den bedste kvalitet Saaz humle indeholder ca. 5% alpha syre – som giver bitter smag i øl. Men nu viser forskningen fra Tjekkiet, at indholdet af alpha syre er faldet 0,06% om året siden 1954. Og der forudsiges et yderligere fald i indholdet af alpha syre på 13-32%, på grund af de stigende temperaturer. Så kvaliteten af humlen bliver løbende dårligere. Saaz er i forvejen en af de humler med lavest indhold af alpha syre.
Desuden forudses 7-10% mindre udbytte i fremtiden grundet en kortere vækstperiode.
Udover i Tjekkiet er det i Europa også de store humleproducerende regioner i Tyskland og Slovakiet, som klimaforandringerne får konsekvenser for.
I forvejen arbejdes der på at dyrke humle i Danmark. Men det åbne spørgsmål må være, om klimaforandringerne medfører, at der i stort omfang skal til at dyrkes humle i Danmark. Ganske enkelt fordi det er nødvendigt. Tilsvarende spekuleres der jo i, om produktionen af vin rykker mod nord til f.eks. Danmark, fordi vi får Mellem-Europa klima.
Læs mere:
Climate change depresses beer drinkers (New Scientist)
The impact of climate change on the yield and quality of Saaz hops in the Czech Republic (Agricultural and Forest Meteorology)
Climate change threatens Czech beer (Prague Daily Monitor)
Climate change depresses beer drinkers (Accidental Hedonist)
Varmt klima giver dårligere øl (TV2)
Klimaforandringer forringer øllet (Politiken.dk)
Foto: michaelstyne, flickr (nej, det er ikke Saaz humle)
[…] og klimaforandringer: Mere om den faldende kvalitet af humle i Tjekkiet. Climate change threatens Czech beer (Prague Daily Monitor) Guinness 250 års […]