Opdateret med medieomtale
Uenighed mellem miljøministeren og detailhandlen om der er en aftale, som løser problemet med pant på dåseøl købt i grænsehandel.
Miljøminister Troels Lund Poulsen meldte ud via Jyllands-Posten, at der var indgået en aftale med den tyske miljøminister om pant på dåseøl (og sodavand) købt i tyske grænsehandelsbutikker.
I en efterfølgende pressemeddelelse fra Miljøministeriet fremgår det, at der er lavet et aftale-udkast med disse to centrale principper:
- Danskerne skal betale dansk pant, når de køber øl og sodavand i de tyske grænsehandelsbutikker.
- Danskerne skal kunne få panten refunderet tæt på, hvor de bor. Det vil sige i Danmark.
Udddybende med: Det er intentionen straks at igangsætte arbejdet med at finde en konkret løsning, som sikrer indsamling og genanvendelse af de mange dåser, og som samtidig er økonomisk og praktisk acceptabel for de involverede parter i begge lande.
Efterfølgende har Coop Danmark og DSK – De Samvikende Købmænd udsendt en fælles pressemeddelelse, der siger at man er meget langt fra en aftale om pant på tyske dåser:
– Der er ikke tale om en aftale men om nogle meget løse tanker. Tanker der ikke tager højde for centrale elementer som eksempelvis: Finansiering, jura eller teknik. At tale om at et nyt pant-system træder i kraft i løbet af 2010 grænser til det useriøse, siger forbrugerpolitisk direktør Mogens Werge, Coop.
– Vi har fra detailhandelens side meddelt ministeren, at vi helt grundlæggende finder, at der bør opkræves tysk pant i Tyskland og ligeledes opkræves tyske afgifter og tysk moms. Forbrugerne kan så returnere deres tyske dåser i tyske butikker. Omkostningerne ved at rydde op efter den omfattende grænsehandel, som omfatter flere hundrede millioner dåser hvert år, skal naturligvis betales af “forureneren”, de tyske butikker, ikke af de danske, som i forvejen bliver snydt for omsætningen som følge af de danske afgifter, siger underdirektør Claus Bøgelund Nielsen, DSK.
Læs mere:
Løsning i sigte på problemet med tyske dåser (Miljøministeriet)
Købmænd og Coop: Meget langt fra aftale om pant på tyske dåser (fælles pressemeddelelse, Coop Danmark og DSK)
Dåsepant har lange udsigter (video – TV Syd)
Dåsepant mødt med skepsis (ErhvervsBladet.dk)
Millioner af pantdåser ryger ikke retur (JydskeVestkysten)
Slut med dåseøl uden pant (epn.dk)
Slut med tyske dåser uden pant (video – TV2 Nyhederne)
Slut med pantfrie dåser fra Tyskland (video – TV2 Nyhederne)
Slut med dåser uden pant – måske! (video – TV Syd)
Detailhandel ser ingen pantaftale (Ritzau via epn.dk)
Nærbutikker jubler over dåsepant (JydskeVestkysten)
[…] Mere om aftalen mellem Tyskland og Danmark. Grænsekøbmændene tvivler stærkt på at aftalen om pant på dåser […]