Opdateret flere gange
Den nye ølfestival Copenhagen Beer Celebration er i de samme dage som Ølfestival København 2012.
Danske Ølentusiaster oplyser i dag, at Ølfestival København 2012 er torsdag d. 10., fredag d. 11. og lørdag d. 12. maj 2012. For tredje år i træk i Tap1.
Dermed er det et faktum, at den nye ølfestival Copenhagen Beer Celebration og Ølfestival København konkurrerer direkte med hinanden i 2012. Copenhagen Beer Celebration er fredag d. 11. og lørdag d. 12. maj.
Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller oplyste i går til Beerticker.dk, at han ikke var klar over, hvornår præcis Ølfestival København var i 2012. I dag skriver han på RateBeer:
DØE’s festival er sjovt nok offentliggjort i dag og ligger samme weekend. DØE vil åbenbart ødelægge det for CBC… Sidste år offentliggjorde de datoen den 29.9
I går skrev Mikkel Borg Bjergsø på RateBeer:
DØE har intet meldt ud i forhold til 2012. Vi har bevidst lagt festivalen på et tidspunkt i maj så den ikke kambolerer med DØE som i år lagde deres i sidste uge af maj. Hvis de har tænkt sig at lægge den samtidig med vores er det deres problem. Det håber jeg selvfølgelig ikke da vi helst er foruden konkurrence fra en festival med 13.000 medlemmer.
Beerticker.dk kunne offentliggøre den nye Copenhagen Beer Celebration i går. En ølfestival med fokus på kvalitet frem for kvantitet, som Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller er initiativtager til i samarbejde med en række danske og udenlandske distributører og bryggerier. Med ca. 20 bryggerier der ” tilhører den absolutte elite på den internationale ølscene”. Drikkeriget er tæt samarbejdspartner. Der bliver udbudt 2.000 billetter til de to dage i Sparta Hallen på Østerbro – 1.000 billetter hver dag.
Nogle har undret sig over Beerticker.dk’s skarpe vinkling af, at Copenhagen Beer Celebration konkurrerer med Danske Ølentusiaster. Beerticker.dk havde imidlertid allerede kendskab til oplysninger, der tydede stærkt på, at den nye ølfestival var de samme dage som Ølfestival København 2012. Men manglede den endelige bekræftelse – den kom i dag.
Læs mere:
- Ølfestival København 2012 (ale.dk)
- Ny ølfestival i København (RateBeer)
- Copenhagen Beer Celebration – MUND-FULD får sin vilje! (Mund-Fuld)
I går:
- Ny kvalitets ølfestival i konkurrence med Danske Ølentusiaster (Beerticker.dk)
[…] Copenhagen Beer Celebration konkurrerer direkte med Ølfestival København (Beerticker.dk) […]