Hornbeer og Næstvedbryggeriet Føniks øl brygget i forbindelse med Nationalmuseet udstilling og Carsten Berthelsen foredrag.
Carsten Berthelsen holder 1. april et foredrag ved Nationalmuseet i København om europæisk ølkultur og dens udvikling fra oldtid over klostersamfund til industriens dage. I forbindelse med særudstillingen Europa Møder Verden. I samme anledning er der brygget to øl, som Carsten Berthelsen har været med til at udvikle opskrifterne for.
Dels den nye Hornbeer øl Eskil (5,6%), som brygmester Jørgen Fogh Rasmussen og Carsten Berthelsen har udviklet opskriften for baseret på gamle optegnelser. Knaldsort, overgæret og brygget på byg- og hvedemalt. Navngivet efter Biskop Eskil, der var en trofast discipel af en af de vigtigste munkeordener i Middelalderen, cistercienserne. Han grundlagde Esrum Kloster i Nordsjælland, hvor der også blev brygget øl.
Den anden – klosterøllen Hildegard (9,2%) fra Slotsbryggeriet Føniks er allerede frigivet. Navngivet efter nonnen Hildegard af Bingen (1098-1179), der som den første nedskrev fordelene ved humle i ølbrygning: “… at man bør koge ølurten med humle, thi det giver øllet en god bitter smag, solid holdbarhed og en smuk skumkappe. Og det har en god indvirkning på sjæl og legeme.” Hun drak selv øl hver dag og opnåede den for middelalderen rekordhøje alder 81 år.
Læs mere:
- Øl og ølkultur i Europa (Nationalmuseet via KultuNaut)
- Ny øl: Slotsbryggeriet Føniks Hildegard (Beerticker.dk)
[…] Marts: Carsten Berthelsen øl til Nationalmuseet (Beerticker.dk) […]