Første bryg kan nu starte ved Broballe Bryghus efter Levnedsmiddelstyrelsens tilladelse. Mørks Håndbryg blev som det sidste nye bryghus i 2008 klar med øl.
Det første nye bryghus er nu helt klar til at starte på at brygge her i 2009, som det fremgår af deres hjemmeside:
I dag, den 8. januar passerede Broballe Bryghus sin første store milepæl! Levnedsmiddelstyrelsen var på besøg og gav tilladelse til at brygmesteren kan gå i gang med at lave det første bryg. Der vil dog gå endnu et par dage, da vi først skal have leveret råmaterialerne. Vi har dog en klar forventning om, at brygningen starter en gang i løbet af næste uge.
Her er billeder af det helt klare 10 hl bryganlæg, som er fra Allied Beverage Tanks, USA. I løbet af et år har frivillig arbejdskraft omdannet det gamle mejeri i Broballe til et bryghus. Brygmesteren Henry Ravnsgård blev uddannet diplombrygger i 2007/2008.
Etiketterne til de kommende øl har været klar i mere end et halvt år. Der kommer Ale, Brown Ale, Hvedeøl og Stout, foruden der er lovet påske- og julebryg. Ja, glassene er også klar før øllet.
Mørks Håndbryg:
Det sidste nye bryggeri som nåede at blive klar med øl i 2008, var i øvrigt Mørks Håndbryg fra Øster Doense nord for Hobro. Deres English Strong Beer blev frigivet lige op til jul.
Mikrobryggeri en realitet på Nordals (video – TV Syd)
Mikrobryggeri på Als sælges på folkeanparter (video – TV Syd)
Broballe Bryg på vej (DR P4 Syd)
Vil brygge øl i Broballe Mejeri (DR P4 Syd)
[…] Broballe Bryghus: Starten på det første bryg trækker ud på grund af problemer med at få leveret råvarer samt tekniske problemer. Regner nu med at det første bryg, Ale sættes i gang næste uge. Læs tidligere post om Broballe Bryghus her. […]