Bie’s Bryghus i Hobro forhandler med tre angående brygmester jobbet. Købte Holmegaard Bryghus anlæg for 1,2 mio. kr.
Bestyrelsen i Bie’s Bryghus forhandler med tre personer med relevant uddannelse, angående brygmester jobbet.
Ombygning og indretning af bryghuset er i gang, hvilket grundet finanskrisen kan gøres for den kapital, de omkring 1500 anpartshavere allerede har indbetalt.
Nordjyske Stiftstidende skriver:
Et komplet og næsten nyt anlæg til ølbrygning er købt for beskedne 1,2 mio. kr. – mere end tre mio. kr. under nyprisen. Anlægget har i en kort periode været benyttet af Holmegaard Bryghus, som er gået konkurs. Anlægget er allerede kommet til byen og det vil blive installeret senest til maj, når håndværkerne er færdige med ombygningen i den gamle bryggerigård. En måneds tid senere – altså til juni – ventes øllet at være klar til servering.
Fremadrettet satser bryggeriet på tre øltyper – en lys, en mørk og en sæsonøl. Årligt håber man at producere og sælge omkring 16.000 liter øl.
Som tidligere omtalt søger bryghuset også eventmager/ projektleder/ restaurantør. Denne stilling er ikke besat endnu.
Læs også – kun delvis frit tilgængelig på nettet: Jagter øllets mester (Nordjyske.dk), komplet artikel Bryggeri er på jagt efter de rette bier (Nordjyske Stiftstidende) kan læses af abonnenter her.
Fra arkivet:
- Bie’s Bryghus har købt bryganlæg (Beerticker.dk)
- Bie’s Bryghus håber at brygge senest til maj (Beerticker.dk)
- Bie’s Bryghus arbejder videre med planerne trods krise (Beerticker.dk)
[…] Præcis hvornår det nye Bie’s Bryghus åbner i Hobro er endnu ikke fastlagt, men senest er der talt om juni. […]