Åbningen af Bie’s Bryghus ApS i Hobro nærmer sig. Yderligere kapitaludvidelse på vej.
Præcis hvornår det nye Bie’s Bryghus åbner i Hobro er endnu ikke fastlagt, men senest er der talt om juni.
Finanskrisen har været en medspiller for det nye bryghus, der sparer en mio. kr. i forhold til det oprindelig budget. Bl.a. ved at købe det konkurslukkede Holmegaard Bryghus brygudstyr.
Nordjyske Stiftstidende skriver:
De samlede udgifter runder seks mio. kr., men da anpartshaverne har indbetalt stort set det samme, ja så er økonomien på plads.
Af samme årsag har bestyrelsen indtil nu heller ikke gjort brug af den bemyndigelse, der på generalforsamlingen i fjor blev givet til en kapitaludvidelse gennem nytegning af anparter.
Men det sker nu. 20. april åbnes der for nytegning anparter. Der er lagt op til en kapitaludvidelse på 1,5 mio. kr., og da anparterne sælges til kurs 250 er kursværdien 3.750.000 kr.
Nytegningen foregår i tiden frem til 30. september, og anparterne vil blive solgt i den rækkefølge, køberne melder sig fra og med 20. april.
Direktøren for Bie’s Bryghus Flemming Bie arbejder på at få optaget bryghuset i Bryggeriforeningen. Flemming Bie var i øvrigt med i det hold diplombryggere, der blev færdigt tidligere i år. Der søges dog efter en separat brygmester til Bie’s Bryghus.
2009 – det sidste år som kontraktbryggeri – gav et overskud på næsten 38.000 kr.
Læs mere:
- Kun delvis frit tilgængelig: 30 år uden øl er nok (Nordjyske Stiftstidende) – komplet artikel kan læses af abonnenter her
- Bie’s Bryghus ApS Årsrapport for 2009 (pdf)
- Diplombrygger (Bie’s Bryghus)
Fra arkivet:
- Bie’s Bryghus regner med at åbne til juni (Beerticker.dk)
- Bie’s Bryghus har købt bryganlæg (Beerticker.dk)
- Bie’s Bryghus håber at brygge senest til maj (Beerticker.dk)
- Bie’s Bryghus arbejder videre med planerne trods krise (Beerticker.dk)
[…] Bie’s Bryghus nærmer sig åbning (Beerticker.dk) […]