Amager Bryghus tjener penge og geninvesterer i virksomheden.
Sammen med den negative historie om mikrobryggerier i Børsen i dag, nævnes det endvidere at der også er bryggerier, som det går godt for. Desværre bliver det slet ikke refereret i andre medier. Amager Bryghus bruges som eksempel. Børsen har talt med den ene ejer Morten Valentin Lundsbak.
– Det er på eksporten, hvor vi ser mest vækst. Målt på volumen er det snart 25 pct. af vores øl, der eksporteres, og den andel stiger.
I dag eksporterer Amager Bryghus til 11 lande, heriblandt Belgien, Tjekkiet, Storbritannien, USA og Holland. Senest tilkomne marked er Australien, hvor der er i øjeblikket er ved at blive sat en aftale op med en distributør.
Amager Bryghus tjener penge på driften, og de to iværksættere lever af deres virksomhed, men de må til gengæld også stå for det hele selv. Deres bryggeri har kapacitet til 100.000 liter om året, men kører for ofte tæt på det maksimale, så næste skridt er investering i ny kapacitet.
– Vi geninvesterer vores overskud i virksomheden, og vi er i markedet for at købe mere udstyr. Vi vil gerne fordoble vores kapacitet, så vi også har luft til at udleje overskudskapacitet til andre i perioder.
Bag Amager Bryghus står Jacob Storm og Morten Valentin Lundsbak, der hver ejer 50%.
Læs mere:
- Eksportsucces for Amager Bryghus (pdf, Børsen via Amager Bryghus)
[…] på Beerticker.dk: Amager Bryghus har succes med eksport […]