På lørdag er det sidste chance for at stemme blandt de 10 finalister til Årets Danske Ølnyhed 2008.
Der har været finalesmagninger i Danske Ølentusiasters lokalafdelinger i Aalborg og Fredericia. Djævlebryg Pride of Nekron vandt i Aalborg. I Fredericia sejrede Mikkeller Santa’s Little Helper 2008.
En væsentlig detalje i Fredericia er, at det ikke var lykkedes at få fat i Raasted Double Imperial Stout. Den var skiftet ud med den almindelige Imperial Stout fra Raasted Bryghus. Noget jeg har set flere steder. Lidt uheldigt for der opstår forvirring angående, om der stemmes på Imperial Stout eller Double Imperial Stout. Det er nu en gang Double Imperial Stout som er i finalen, og som var en ølnyhed sidste år.
Aalborg Top 3:
- Djævlebryg Pride of Nekron
- Raasted Double Imperial Stout
- Mikkeller Santa’s Little Helper 2008
Fredericia Top 3 (Raasted Double Imperial Stout var ikke med):
- Mikkeller Santa’s Little Helper 2008
- Djævlebryg Pride of Nekron
- Hancock Saaz Brew
Tidligere er der offentliggjort resultater fra Esbjerg og Kolding, hvor henholdsvis Raasted Bryghus’ Double Imperial Stout og Hancock Saaz Brew vandt. Så der er ikke nogen klar favorit på nuværende tidspunkt.
Læs mere:
Smagning af Årets Ølnyhed 2008 (ale.dk – Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Aalborg)
Finalesmagning 19. februar i Den Lille Vinkælder om Årets Danske Ølnyhed 2008 (ale.dk – Danske Ølentusiaster Lokalafdeling Fredericia)
Årets Danske Ølnyhed: Gruppebillede (Beerticker.dk)
Vigtigt: Da det er mig, som har leveret listen over nye danske øl i 2008, er følgende vigtigt at understrege. Jeg har kun leveret listen til afstemningen – fordi jeg så og sige er manden, der kunne lave en tilstræbt komplet liste. Alt det efterfølgende praktiske angående afstemningen og priserne, har jeg intet at gøre med. Således kan jeg heller ikke løbende følge med i, hvordan afstemningen går.
[…] Årets Danske Ølnyhed 2008: Aalborg og Fredericia fælder dom (Beerticker.dk) […]