I resten af april stemmes der om Årets Danske Bryggeri 2011. Vinderen offentliggøres ved Ølfestival København.
Danske Ølentusiaster har i dag startet afstemningen om Årets Bryggeri 2011, som indtil sidste år var en del af Årets Danske Ølnyhed afstemningen. Ale.dk skriver:
Siden 2003 har denne afstemning også dannet grundlag for kåringen af Årets danske Bryggeri, men Landsbestyrelsens mener ikke at valget af Årets danske Bryggeri nødvendigvis skal være afhængig af om, og hvor mange, ølnyheder et bryggeri har sendt på markedet. Derfor beror valget af Årets danske Bryggeri fra i år på en separat afstemning.
Afstemningen om Årets danske Bryggeri 2011 foregår i sidste halvdel af april måned 2012, hvor man på ale.dk kan stemme på næsten samme måde som ved Årets danske Ølnyhed. Den væsentligste forskel er at man har to stemmer, et 1. valg og et 2. valg. Årsagen til at der skal afgives to stemmer er at ved stemmelighed blandt 1. valgene vil 2. valgene afgøre hvem vinderen er. Man bør altså ikke have det samme bryggeri både som 1. og 2. valg.
Det der konkret stemmes om er: “Hvilket dansk bryggeri har gjort det mest positive indtryk på den danske øl-scene i 2011?”
Vinderen offentliggøres ved Ølfestival København i maj.
Afstemningen:
- Årets danske Bryggeri (ale.dk)
Læs mere:
- April: Årets Bryggeri 2011 afstemning i april (Beerticker.dk)
- 2011: Årets Bryggeri kåring udskilles fra Årets Danske Ølnyhed (Beerticker.dk)
[…] April: Årets Danske Bryggeri 2011 afstemning i gang (Beerticker) […]