Rekord: 1.424 nye danske øl i 2016 – nu 187 bryggerier

16 bryggerier debuterede med øl på det danske marked i 2016. For tredje år i træk kom der over 1.000 nye øl.

De danske bryggeriers succes fortsatte ufortrødent i 2016, der blev endnu et rekordår. Hele 1.424 nye øl kom på markedet i Danmark i 2016 – altså i gennemsnit næsten 4 øl hver dag.

Det fremgår af Beertickers årlige oversigt – den i særklasse mest komplette og korrekte oversigt gennem årene. Fra 2016 er det i øvrigt også den eneste. Jeg har stået for disse årslister siden 2007, og i løbet af de 10 år er der kommet hele 8.526 nye danske øl.

1.424 dækker alle kommercielle nye danske øl i løbet af 2016. Lige fra øl der nu er fast del af sortimentet til små engangs bryg, der kun har været tilgængelig en kortere periode.

Rekordlisten med de 1.424 nye øl kan ses her:

Nye bryggerier i 2016

Danmark har nu 187 åbne bryggerier og kontraktbryggerier, som har lanceret øl. Sidstnævnte får brygget deres øl på andre bryggeriers anlæg.

16 bryggerier og kontraktbryggerier debuterede med øl i 2016:

  • Bad Luck Brewing Company (kontrakt)
  • Beer & Brewing by Anders Coisbo (kontrakt)
  • Borren Bryghus (kontrakt)
  • BRUS (bryggeri)
  • Bryghuset Røde Port (kontrakt, bryggeri på vej)
  • Hop Bottle Brewery (kontrakt)
  • Hoppe.beer (bryggeri)
  • Kunstbryggeriet Far & Søn (bryggeri)
  • Landsby-Bryggeriet (bryggeri)
  • Musicon Mikrobryggeri (kontrakt)
  • Orø Bryghus (bryggeri)
  • PhenomenAle (kontrakt)
  • Qajaq Brewery (bryggeri, Grønland)
  • Restaurant Domestic (bryggeri)
  • Skanderborg Bryghus (bryggeri)
  • Aarø Bryg (bryggeri)

Men her slutter det ikke – der er rigelig med planer om kommende nye bryggerier i støbeskeen. I 2017 er det allerede kendt, at der er lanceret øl fra Brewers Inc., People Like Us – Skippinge Brew, Sidekick Brewing, Dansk Bryghus, Juels Bryg, Håndbryg by Bang & Harbo foruden Brew42 nu reelt er gået kommercielt.

Nogle bryggerier og kontraktbryggerier er selvfølgelig lukket. Men fortsat klart færre end der er åbnet. Af de seks lukkede er mindst halvdelen lukket på grund af ændrede prioriteringer/manglende tid.

De seks lukkede: Frederiksodde Haandbryggerlaug, Slangerup Bryghus og Vassingerød Bryghus. To selskaber som Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller var involveret i – Mad Beer og Gypsy Inc. er ophørt. Men det voldsomt ekspanderende Mikkeller har rigeligt gang i andre projekter.

Endeligt er Brøckhouse Danmark ApS lukket – uvist om det også betyder enden på Brøckhouse navnet på markedet. Brøckhouse skal ikke forveksles med det oprindelige pionerbryggeri – det var blot brandnavnet, der var blevet videreført i andet selskab.

Coisbo Beer gik konkurs men blev omgående videreført i et nyt selskab.

Beerticker.dk’s oversigt dækker over selskaber bag bryggerierne. Eksempelvis tæller Royal Unibrew kun som et bryggeri, selvom Royal Unibrew har danske bryganlæg både i Faxe og Odense. Kontraktbryggerier skal have et ølformål i deres cvr-registrering.

Følgende danske bryggerier og kontraktbryggerier kom med flest nye øl i 2016:

Nedenstående 21 bryggerier lancerede flest øl i 2016. Samlet stod de for halvdelen af de nye danske øl i 2016:

  • 86 Mikkeller
  • 72 WarPigs Brewpub
  • 57 Ølsnedkeren
  • 46 To Øl
  • 39 Det Lille Bryggeri
  • 37 Amager Bryghus
  • 36 Nørrebro Bryghus
  • 32 BRUS
  • 31 Ebeltoft Gårdbryggeri
  • 30 Flying Couch Brewing
  • 28 Fanø Bryghus
  • 28 Kølster Malt og Øl
  • 26 Rocket Brewing Company
  • 25 Søgaards Bryghus
  • 24 Beer Here
  • 23 Dry & Bitter Brewing Company
  • 23 Svaneke Bryghus
  • 23 Stormgaarden Håndbryg
  • 20 Hornbeer
  • 19 Kongebryg
  • 19 BrewPub København

Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller er den ene af WarPigs to ejere.

Rekord øllisten:

Kommentarer

  1. Rasmus A siger

    Du er virkelig grundig! Det er et imponerende arbejde, der muliggør denne liste.

Trackbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *