Rækker Mølle Bryghus nye tyske ejer er flyttet til Danmark

Opdateret angående Thomas Horacek’s tyske baggrund

Den tyske brygmester Thomas Horacek, som købte Rækker Mølle Bryghus fra Nykredit, flyttede ind i bryghusets lejlighed i weekenden.

Herning Folkeblad skriver:

Med sin far som den økonomiske bagmand har 32-årige Thomas Horacek købt bryghuset for 5,8 millioner kroner, og han regner med, at det første øl fra hans hånd kan tappes på flasker til april. Da han dels vil lave et hovedprodukt, der bliver kendt som Rækker Mølle brygget, dels vil lave specialøl alt efter sæsonen, kan man forvente påskebryg fra den gamle mølle.

Thomas Horacek fik kendskab til Rækker Mølle Bryghus fra dets tidligere brygger - tyskeren Tim Groeger. Thomas Horacek siger endvidere:

- Det er vigtigt for mig at passe på omkostningerne, så bryghuset skal drives af mig og måske en eller to ansatte. Når min far forlader arbejdsmarkedet om et års tid, flytter han måske også herop, fortæller brygmesteren.

Thomas Horacek startede bryggeriet Barther Küstenbier i Barth ved Østersøen i maj 2007 - i luftlinie lidt over 50 km fra Falster. I en tidligere is fabrik i et industrikvarter.

Så sent som i november var Thomas Horacek fremme med planer, om at etablere Brauerei Barth i forbindelse med byens tidligere lille jernbanestation. Hovedsiden er nu nede, men planerne kan stadig ses her på undersiderne. Et projekt til over 10 mio. kr. alene for første fase. Fase to og tre var også planlagt. Tegningsfristen for interessede i disse planer var 31. december. Det blev tydeligvis ikke til noget.

Læs mere:

Fra arkivet:

3 Responses to “Rækker Mølle Bryghus nye tyske ejer er flyttet til Danmark”

  1. [...] som først efterfølgende er kommet på nettet. Kunsten at gå til grænsen (Vesterbro Bladet) Rækker Mølle Bryghus nyhed, om at den nye tyske ejer er flyttet i bryghuset, er opdateret med Thomas Horacek’s tyske [...]

  2. [...] Hus, mybeer, Stevns Bryghus, Ørbæk Bryggeri. Så nu er der 48 udstillere. Rækker Mølle Bryghus nye ejer - Thomas Horacek - har solgt sit bryggeri i Tyskland. Han vil servere øl i en biergarden til sommer, og har [...]

  3. [...] Mølle Bryghus - mød den nye ejer Thomas Horacek, der vil bringe oktoberfest og biergarten til Rækker Mølle. Den første øl forventes klar til [...]

Leave a Reply