Dark Lord Day II – i Danmark!

I dag bliver Three Floyds Dark Lord helt sensationelt også solgt i Danmark. Hvordan gik Dark Lord Day i USA.

På selve dagen omtalte jeg Dark Lord Day, som foregik tæt ved Chicago i USA i lørdags. Den nok mest hypede øl event i verden, hvor tusindsvis står i kø, når Dark Lord – en russian imperial stout – bliver frigivet på bryggeriet. Vel vidende at for første gang nogensinde, vil denne øl officielt blive solgt et andet sted i verden. Men jeg havde ikke tilladelse til at offentliggøre det, men jeg har dog tidligere givet hints.

Dark Lord fra henholdsvis 2007 og 2008 bliver fra i dag solgt i Ølbutikken i København. Bør dog siges at det er til en meget pebret pris – 320 kr for 2008 udgaven, og 350 kr. for 2007. En pris der afspejler, at det er en meget lille mængde, som er kommet til Danmark. 

At det her overhovedet har været muligt, skyldes Mikkel Borg Bjergsø lig Mikkeller. Tvillingbror til Jeppe Jarnit Bjergsø – den ene medejer af Ølbutikken. Mikkel Bjergsø har to gange gæstebrygget på Three Floyds – henholdsvis Hvedegoop og Oatgoop. Det lykkedes Mikkel at overtale Three Floyds til, at lidt af deres øl kunne komme til Danmark. Så det kom med, da Oatgoop blev sendt til Danmark.

Hvis man ser bort fra Dark Lord, som kun kan købes på bryggeriet en dag om året, så kan Three Floyds øl ellers kun købes i Indiana og nabostaten Illinois. Blot en understregelse af hvor heldige vi er i Danmark, når det kommer til tilgængeligheden af amerikansk øl.

Udover Dark Lord, som er nr. 4 på RateBeers Top 50, er følgende Three Floyds øl også kommet til Danmark:

  • Alpha King – pale ale – nr. 111 ved RateBeer
  • Black Sun Stout – dry stout
  • Dreadnaught Imperial IPA – nr. 13 på RateBeers Top 50
  • Behemoth Barleywine (2008 & 2009) – nr. 65 ved RateBeer

 

Opdateret med denne svenske dækning:

Three Floyds, äventyr i Köpenhamn & skryt (Malt Humle Jäst % Vatten)

Læs mere om Dark Lord Day 25. april 2009 i USA:

Friday Field Trip: Dark Lord Day (video – Draft)

Recap: Dark Lord Day 2009 (Decider Chicago)

DarkLord Day 2009 (Hoosier Beer Geek)

Dark Lord Day 2009: way less terrible than last year (Chicago Reader)

Dark Lord Day – flickr

Trackbacks

  1. [...] mængder bliver tilgængelig andre steder. Andre øl hvor der sker noget tilsvarende er: Three Floyds Dark Lord, The Bruery Black Tuesday og Portsmouth Kate the Great. Russian River Pliny the Younger er [...]

  2. [...] Frigivelsen af Kate the Great er et meget talende eksempel på, hvordan interessen bare stiger og stiger. Den er en af hvad Beernews.org nu kalder “The Big Six” – øl der er en enorm interesse for, således der er en kæmpekø ved frigivelsen. Det drejer sig om: Foothills Sexual Chocolate, Portsmouth Kate the Great, Russian River Pliny the Younger, Surly Darkness, The Bruery Black Tuesday og Three Floyds Dark Lord. [...]

  3. [...] det været muligt officielt at købe denne øl et andet sted i verden. Det var også i Danmark – sidste år i Ølbutikken. Også her skaffet hjem via manden bag Mikkeller – Mikkel Borg Bjergsø, på grund af hans gode [...]

  4. [...] bryggeri’s øl er ellers aldrig tilgængelig udenfor Chicago, bortset fra den her tidligere omtalte undtagelse i netop Danmark. Ny ølbar serverer kun feinschmecker-bryg [...]

Skriv en kommentar

*