Dansker bag New Zealands bedste bryggeri

Opdatering: Billeder fra prisoverrækkelsen

8 Wired Brewing kåret til New Zealand Champion Brewery. Danskeren Søren Eriksen startede kontraktbryggeriet med pokergevinst.

Danskeren Søren Eriksen, der står bag det new zealandske kontraktbryggeri 8 Wired Brewing Co., har fået den ultimative hæder på New Zealand. 8 Wired har netop vundet prisen New Zealand Champion Brewery 2011 ved  Brewers Guild of New Zealand Awards.

Baseret på at 8 af de 12 øl, som Søren Eriksen havde med i konkurrencen vandt medaljer – tre guld, tre sølv og to bronze. Vandt desuden overordnet i klasserne for “Flavoured & Aged Styles” samt “Specialty, Experimental, Aged, Barrel & Wood- Aged, Reduced Alcohol, Reduced Carbohydrate & Glutenfree Styles”.

Søren Eriksen startede som bryggerassistent ved Renaissance Brewing Company for tre år siden. Siden januar 2010 har han været brygmester ved dette bryggeri i Blenheim på Sydøen. Oktober 2009 startede han 8 Wired, der kontraktbrygger ved Renaissance Brewing.

Søren Eriksen er endt i New Zealand på grund af hans new zealandske kone Monique. Han mødte hende tilbage i 2003, da han arbejdede ved den danske ambassade i Bangladesh. Sammen med Søren udgør hun nu 8 Wired Brewing Co. De seneste 8 år har Søren Eriksen ikke boet i Danmark.

Det er netop konen, der er årsagen til, at Søren Eriksen begyndte at brygge. Tilbage i 2005 boede de i Perth, Australien. På grund af interesse i det lokale bryggeri Little Creatures Brewing i Fremantle, gav Monique det år håndbrygger udstyr i julegave.

Danskeren var biokemiker, før han begyndte at brygge. Forlod således et arbejde ved universitetet i Auckland, New Zealand, da han blev ansat ved Renaissance Brewing i 2008.

Tanken om at leve af øl kom tidligere i 2008 på en tur til USA, der jo er et foregangsland. Den oprindelige plan var at åbne en brewpub efter at have fået bryggererfaring. Den plan blev dog hurtigt droppet bl.a. på grund af finanskrisen. I dag synes Søren Eriksen, at det er ideelt at være kontraktbrygger.

Penge til at starte 8 Wired Brewing kom fra poker. Søren Eriksen har vundet turneringen NZ Poker Championship to af de tre gange, han har deltaget i den. 160.000 new zealandske dollars gav det.

8 Wired importeres sammen med Renaissance Brewing til Danmark af Mikkeller. Der eksporteres også til USA og Australien.

Fra New Zealand er desuden Tuatara fra Wellington på det danske marked. Blev bedste new zealandske bryggeri i 2008/09, tilsvarende som 8 Wired netop er blevet det.

Ved RateBeer Best 2011 vandt 8 Wired i kategorien bedste øl fra Austalien og New Zealand med HopWired IPA – foruden en række andre øl fra 8 Wired og Renaissance Brewing var højt placeret.

Se og læs mere:

Trackbacks

  1. [...] Wired Brewing Co. – netop udråbt til New Zealands bedste bryggeri – kommer til Copenhagen Beer Celebration 11. og 12. maj næste år. Det oplyser Søren [...]

  2. [...] Wired Brewing Co. – New Zealands bedste bryggeri 2011, danskeren Søren Eriksen står [...]

  3. [...] Dansker bag New Zealands bedste bryggeri (Beerticker.dk) Filed Under: Nyheder & mikro [...]

  4. [...] Dansker bag New Zealands bedste bryggeri (Beerticker.dk) Loosely based on a mix of our 3 flagship beers: Stonecutter Scotch Ale, Hopwired IPA and Batch #100 Filed Under: Nyheder & mikro [...]