Arbejdermuseet har som tidligere nævnt lavet en netbaseret udstilling om Carlsberg i Valby, Humlen ved Carlsberg. Det inkluderer også, at man i en interaktiv virtuel model selv kan gå rundt på Carlsberg grunden.
Tusindvis af mennesker har i 160 år gået forbi de berømte granitelefanter. Bryggeriarbejdere, kuske, chauffører, brygmestre, funktionærer og direktører. Alle har deres version af historien om Carlsberg. Hjemmesiden “Humlen ved Carlsberg” giver disse menneskers og Carlsbergs historie liv ved brug af ny teknik lånt fra spilindustrien og med gamle lydklip udlånt fra Danmarks Radio. Rejsen i tiden og industrihistorien sker i skikkelse af en virtuel person. På en selvvalgt rute gennem bryggerigrunden og blandt de fredede bygninger vil man få del i tidligere og nuværende ansattes fortællinger sammen med masser af historiske kilder, film, fotos, tegninger og artikler fra 160 års historie, skriver Kulturarvsstyrelsen. De har været med til at udvikle siden.
Her er en lille video, hvor man kan se, hvad det går ud på. Denne video er med kommende nybyggerier på grunden. Men gør man det selv her, får man naturligvis den ægte interaktive full screen oplevelse.
DR har i forbindelse med udstillingen lavet et par udsendelser:
Carlsberg og den store verden (audio – DR P1)
Humlen ved Carlsberg (audio – DR P1)
Læs mere:
Humlen ved Carlsberg (Arbejdermuseet)
Humlen ved Carlsberg (Kulturarvsstyrelsen)
Historien gøres levende – i ny fortælleform (pdf – Arbejdermuseet)
Et virtuelt besøg på Carlsberg (Carlsberg – Vores By)
Første byggeafsnit i 3D (Carlsberg – Vores By)