Stronzo Brewing Co. og Xbeeriment har i morgen – torsdag den 17. januar – premiere på deres samarbejdsbryg Två Klunkar (4,6%). Fra kl. 16 ved Fermentoren på Vesterbro, København. De skriver:
På sidste års Stockholm Beer and Whisky Festival kunne Xbeeriment og Stronzo konstatere, at det, svenskerne mangler, er en øl pakket med smag, som alligevel har så moderat alkohol, at man kan tømme et glas i to slurke og så bestille den næste. Så sådan én har vi forenet vores kræfter for at lave. For at ingen skal være i tvivl om, at der er tale om en super session beer, har vi slet og ret døbt den To Slurke. Men da den jo er tænkt primært til det svenske marked hedder den selvfølgelig Två Klunkar.