Endnu uvist om Thisted Bryghus får sorte tal på bundlinjen i år efter godt sommersalg.
Thisted Dagblad har talt med Thisted Bryghus administrerende direktør Aage Svenningsen:
Han fortæller, at Thisted Bryghus har haft en fantastisk juni og juli i år, takket være det sommerlige vejr. Det er dog endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt Thisted Bryghus i år kommer ud med sorte tal på bundlinjen efter katastroferegnskabet i fjor.
For skønt sommeren har tegnet godt, lagde vintermånederne med snestorme og kulde en dæmper på salget af de våde varer fra det lokale bryghus.
Aage Svenningsen siger desuden, at julebryggene bliver relanceret med bl.a. nyt design. Det har allerede været en succes med de relancerede specialøl i 33 cl flasker.
Læs mere:
- Fantastisk start for de små specialøl fra Thisted Bryghus (Nordjyske.dk/Thisted Dagblad) – alternativ link
Fra arkivet:
- Thisted Bryghus satser på dåseøl og nyt design (Beerticker.dk)
- Thisted Bryghus generalforsamling 2010 – den 4. højtid (Beerticker.dk)