Udover smagstest har JydskeVestkysten også vurderet, hvad var de smukkeste og grimmeste julebryg.
Smagspanelet bestod af tre journalister og en fotograf på freelancekontoret SPOT Kommunikation. Der gives op til seks stjerner.
- 5: Bryggeri Skovlyst Julebryg, Svaneke Bryghus Rød Jul, Ørbæk Bryggeri Jingle Bells
- 4: Indslev Bryggeri Julehvede, Jacobsen Golden Naked Christmas Ale
- 3: Kongens Bryghus Julemumme, Nørrebro Bryghus Nørrebros Julebryg, Rise Bryggeri Jule Ale Økologisk
- 2: Albani Julebryg (Blålys)
Desuden har JydskeVestkysten vurderet udseendet af 38 danske julebryg. Det har grafisk designer Karen Krarup samt Lise Penter Madsen, journalist og tidligere forlagsredaktør, gjort for dem.
Karen Krarup siger til JydskeVestkysten:
– Det er ikke sært, hvis forbrugerne bliver forvirrede, når de står i butikken. Der er virkelig mange grimme julebrygflasker. Hovedindtrykket er stilforvirring, skrifterne er svære at læse og med julesymboler ukritisk læsset på.
Der blev enstemmigt kåret to vindere og to tabere. De flotteste julebryg i 2010 blev Herslev Bryghus Stjernebryg og Jacobsen Golden Naked Christmas Ale. De grimmeste blev Hornbeer Juleøl og Ørbæk Bryggeri Jingle Bells. For de øvrige 34 julebryg er der ingen vurderinger af udseendet.
- Ikke frit tilgængelig: Stærkt felt af danske julebryg (JydskeVestkysten)