Billeder fra den overståede Ølfestival København 2013. På Beerticker PRO er der yderligere billeddækning – samt diverse branche nyheder opsnappet på ølfestivallen.
Mikkel Borg Bjergsø, Mikkeller modtager Årets Danske Ølpris 2013 fra Danske Ølentusiasters landsformand Anne Lise Knørr.
Indslev Bryggeri/Ugly Duck Brewing Co. blev kåret til Årets Danske Bryggeri 2012. Hermed scorede Indslev Bryggeri en hattrick, da brandet Ugly Duck Brewing Co. også tog begge priser, da Årets Danske Ølnyhed 2012 blev offentliggjort i marts.
Ølfestival København 2013 satte rekord med 13.201 gæster. Billedet er fra åbningstid lørdag.
Folketingets Øl Laug mødte traditionen tro op på ølfestivallen. Her er det Torben Steenberg (tv) fra Danske Ølentusiaster sammen med Leif Mikkelsen, Liberal Alliance samt Liselott Blixt og Karina Adsbøl – begge fra Dansk Folkeparti.
Indslev Bryggeri tog chancen. Om morgenen samme dag som de blev udråbt til Årets Bryggeri 2012, lavede Martin Jensen et Årets Bryggeri banner med Ugly Duck Brewing Co. farverne – hvis nu…
Gitte Holmboe, Bøgedal Bryghus kunne præsentere fritfaldsbryggeriets første pilsner.
Ved lukketid sidste aften var stemningen løssluppen. Der er efterhånden tradition for, at mændene i Beer Here’s stand på et tidspunkt begynder at gå med bare balder kun iklædt forklæde. Her charmeres Danske Ølentusiasters tidligere landsformand Anne-Mette Meyer Pedersen. Manden i kilt er Søren Parker Wagner, Croocked Moon Brewing.
Yderligere dækning fra ølfestivallen på Beerticker PRO – inklusiv branchenyheder.