Jelling Bryghus har afholdt generalforsamling. Følgende regnskab blev fremlagt ifølge Vejle Amts Folkeblad. Regnskabet viser en fremgang i omsætning fra 82.000 kr. i ni måneder af 2007 til 563.545 kr. for hele 2008. Underskuddet faldt fra 225.000 kr. i 2007 til 105.238 kr. i 2008. Der ventes balance i år. Forsamlingen vedtog at forhøje selskabets kapital med de 93.000 kr., der var indbetalt på den fastlåste konto siden sidste års generalforsamling. Jelling Bryghus har nu i alt 105 anpartshavere. Bryghus på vej mod balance (Vejle Amts Folkeblad)
Årets Danske Ølnyhed 2008: En enkelt omtale mere. Anders Foghs bror brygger årets ølnyhed (video – DR Update)
Klovn: Den tidligere omtalte øl er nu blevet lanceret på Bryggeriet Apollo af Casper Christensen og Frank Hvam. Med følgende kommentar fra Casper Christensen: “Øl. Livets vand. Naturens spyt. Universets sekret. En gudedrik lavet af det simple menneske. I millioner af år har europæiske bønder tvunget den golde jord til at så korn, som er øllens stolte følgesvend. Og i år er det så Franks og min tur. Med de bare næver har vi tvunget et skrantende dansk mikrobryggeri i knæ foran os. Og med et simpelt valg mellem et hurtigt blowjob og en Klovn-øl, er vi nu endt med en Klovn-øl.” Årets sjoveste tørstslukker (TV2 VIP Gossip), SE BT TV: Frank og Casper – Vi er blevet for gamle til Zulu (B.T.)
Midtfyns Bryghus sender betydelig mindre mængde påskebryg på markedet end sidste år. Fordi der er så mange andre øl inklusiv påskebryg på markedet. Sæsonen for påskebryg er jo også meget kort. Flere og flere bryggerier vælger at lave eller omdøbe til forårsbryg, for at forlænge sæsonen. Bekræftes i UgeAvisen Faaborg at der jo er en barley wine lige på trapperne fra Midtfyns Bryghus. 8.000 flasker påskeøl i Bryghuset (UgeAvisen Faaborg)
Danske Ølentusiaster Esbjerg er som nævnt Årets Lokalafdeling 2008. I dag hænges diplomet op på Dr. Louise i Esbjerg. Esbjerg har de bedste ølnydere (DR P4 Esbjerg)