Bryggeriet Skands: Idag.dk har en lang detaljeret artikel om Bryggeriet Skands bryganlæg. Handler specielt om fordelene ved at ha’ et automatiseret Kasper Schultz brygværk. Og Skands er på vej til at automatisere mere.
Næste skridt på automatiseringssiden er en procesopgradering, der skal gøre brygprocessen i stand til at startes helt automatisk. Planen er at bryggeprocessen automatisk startes klokken cirka tre om natten, hvilket vil give Birthe og Morten Skands lov til at møde så sent som klokken otte og stadig være færdige klokken fire om eftermiddagen. Småt men godt – og frem for alt automatiseret (Idag.dk)
Bøllingsø Bryghus indkalder nu til stiftende generalforsamling 11. juni, efter de nødvendige 300.000 kr. fra aktiesalg er blevet indbetalt. Stiftende generalforsamling den 11. juni kl. 19,30 (Bøllingsø Bryghus)
Ølkonsortiet i Aalborg, verdens 13. bedste ølbutik ifølge RateBeer Best 2009 bliver 4 år den 4. maj. I den anledning åbnes i morgen, fredag kl. 15, 10 liter Girardin Oude Lambic. Fødselsdag (Ølkonsortiet)
Mylius-Erichsen Bryghus genåbner nyrenoveret café/restaurant ca. 1 juli. Den gamle forpagter af den blev varetægtsfængslet mistænkt for brandstiftelse og forsikringssvindel. I mens han var fængslet blev der smidt to granater ind i bryghuset. Ny forpagter på vej (Mylius-Erichsen Bryghus)
Midtfyns Bryghus og Erhvervsakademi Lillebælt: Mere omtale af 24 studerendes gennemgang af bryghuset i løbet 48 timer. Pilotprojekt på Midtfyns Bryghus blev en succes (UgeAvisen Faaborg)
Skagen Bryghus: Om det tidligere omtalte underskud på næsten en million kr. Brygmester René Diget Søgaard Sørensen forklarer det dårlige resultat med en øget konkurrence på specialøl og den finansielle krise, noget der bl.a. har betydet, at Skagen Bryghus har valgt at sætte prisen ned på en flaske øl med tre kroner.
– En sådan reduktion i prisen er jo noget, som kan mærkes. Sidste år producerede vi 160.000 liter øl på Skagen Bryghus. I år har vi valgt at reducere med cirka 20.000 liter.
Lige nu er bryghuset også i gang med at undersøge mulighederne for eksport af Skagen-øl til Norge og Sverige. Til gengæld har man valgt at droppe tidligere planer om også at levere øl til den tyske grænsehandel. Stort underskud på øl (Skagen Onsdag)
Dåsepant: Oppositionen vil hæve dåsepanten (Politiken)
Øl er nyttigt: Slukkede brand i opgang med øl (Fyns Amts Avis)